Symptomer på hudkræft: Det skal du vide

Sponsoreret indlæg

Hudkræft kan være rigtig svært at spotte med det blotte øje. Mange mennesker har modermærker, skønhedspletter og knopper på huden, som er fuldstændigt harmløse. Men der kan forekomme forandringer i huden, der indikerer begyndende hudkræft.

Derfor er det altid en god ide at holde øje med din hud og eventuelle ændringer i udseendet. I denne artikel kan du læse mere om typiske symptomer på hudkræft.

To typer af hudkræft

Generelt skelnes der mellem to typer af hudkræft. Den ene kaldes basalcellekræft, og den anden kaldes pladecellekræft. De to typer hudkræft viser sig på forskellige måder. Basalcellekræft er den mest hyppige af de to, og ofte forekommer den på områder, hvor man udsættes for meget sol. Pladecellekræft forekommer også på solskadede områder, men de to typer hudkræft arter sig forskelligt på huden.

Basalcellekræft

Normalt viser denne hudkræft sig på huden som små hvide eller rosa knuder. Hudkræften vokser langsomt frem og bliver større over tid, men den spreder sig ikke til andre steder på kroppen.
Basalcellekræft kan også vise sig som et sår, der ikke vil hele. Såret kan klø, væske eller endda begynde at bløde.

Ofte finder du denne form for hudkræft i ansigtet, på arme, nakke, øre og skuldre, hvor huden bliver udsat for meget sol.

Pladecellekræft

Pladecellekræft kan både optræde som en fast rødlig knude eller en flad skællet plet.

I modsætning til basalcellekræft kan pladecellekræft godt sprede sig til andre steder i kroppen. For eksempel kan den sprede sig til lymfeknuderne, hvilket gør sygdommen sværere at behandle.

Denne type hudkræft opstår også normalt steder på huden, hvor man får meget sol.

Andre symptomer, som man skal være opmærksom på

Det er vigtig at påpege, at ikke alle hudforandringer er hudkræft. Naturligvis skal du være opmærksom på hudforandringer, men der er ingen grund til panik, hvis du har fået en solskoldning eller to.

Hvis du begynder at lægge mærke til nye modermærker eller eksisterende modermærker, som pludselig ser anderledes ud, så er det en god ide at gå til lægen. Asymmetriske modermærker kan godt være et tegn på hudkræft. Modermærker, som bliver meget røde eller mørke, kan også være en indikator.

Samtidig skal du være opmærksom på kløe, ømhed eller smerter på huden, som ikke går væk af sig selv.

Hudkræft kan opstå over hele kroppen

Selvom hudkræft primært opstår på solramte områder, så er det ikke de eneste steder, hvor du kan få kræft. Hudkræft kan vokse frem alle steder på kroppen. Derfor er det vigtig, at du får tjekket din hud fra top til tå for at se, om der er nogle forandringer.

Hvis du har mistanke om, at noget er i vejen, så kontakt din egen læge eller en hudlæge hurtigst muligt.

 

 

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *