Sådan arrangerer du et brag af en grillfest

Hvis du gerne vil holde en grillfest for venner og familie, som slår alle andre grillfester, og som måske går hen og bliver årets fest, kan det være, du har brug for lidt inspiration til, hvordan du får stablet sådan en fest på benene.

Her kommer vi med et par gode råd til dig, som du er velkommen til at bruge, så din fest kan blive ud over det sædvanlige. Det eneste, vi ikke kan hjælpe dig med, er vejret. Så her er du desværre bare nødt til at krydse fingre for, at det spiller på dagen. For det har en stor betydning for, at festen bliver fantastisk.

En stor nok grill

For det første er det jo naturligvis vigtigt, at du har en stor nok grill til at kunne lave mad til alle dine gæster på en gang.

Hvis der ikke er nok plads på en grill, må du skaffe en ekstra, som du kan sætte op ved siden af. Der er ikke noget værre end at skulle servere maden forskudt, så alle gæster ikke får mad på samme tid. Overvej eventuelt at grille et helt dyr på en gang, så der er mad til alle, når den er klar.

Det rette grilludstyr

Dernæst må du naturligvis ikke gå ned på grilludstyr. Hvis du ikke har nok af det i forvejen, kan det være smart lige at drøne en tur i din nærmeste Bilka eller at gå en tur på nettet og handle ind.

Alt afhængig hvad du planlægger at grille og servere for dine gæster, kan det være, du har brug for noget særskilt udstyr, før det kan lade sig gøre. Så din menu skal gerne hænge sammen med det udstyr, du har til rådighed.

Planlæg en lækker menu

Det er jo selvfølgelig også vigtigt, at I får noget godt at spise til den store fest. Hvis du er en god vært, sørger du for at stå for både mad og drikke, selvom det måske koster en del. Men skal det være den bedste grillfest eller ej?

Hvis du ikke selv er den store kok, kan du med fordel slå hovederne sammen med en, der har styr på det. Så har du en ven eller et familiemedlem, der har styr på kød og mad generelt, kan det være en god idé at udveksle idéer med vedkommende for at planlægge den helt rette menu til aftenen.

Bestil maden online

Når du så har fundet ud af, hvad du gerne vil grille og servere for dine gæster, kan du med fordel handle ind til din grillfest online. På den måde slipper du for at skulle slæbe det hele hjem selv, da det bare bliver leveret direkte til din dør.

Kødet kan du eventuelt købe fra din lokale slagter, men du skal sikkert også bruge en masse tilbehør og drikkevarer. Alt dette kan du købe fra et online supermarked, så det bliver leveret hjem til dig. Find online supermarkeder her.

Book en bartender

Hvis du gerne vil gøre din fest helt speciel, kan du jo overveje at booke en bartender til din grillfest. Dette kan eksempelvis være en rigtig god idé, hvis du skal holde en stor fødselsdagsfest, hvor der både er livemusik og fadølsanlæg. Så kan du også sagtens hyre en bartender ind. Det gør bare festen det mere speciel.

Det behøver ikke at være dyrt at hyre en bartender, og du bestemmer selv, om du vil hyre vedkommende for hele aftenen eller bare i et par timer. Uanset hvad er du sikker på at få en professionel ind bag baren, som kan sammensætte alle de drinks, du og dine gæster drømmer om.

Lej et stort festtelt

Hvis du skal have mange gæster med, kan det være en god idé at leje et stort festtelt. På den måde kan I holde jer tørre, hvis det skulle begynde at regne, og så passer et partytelt bare godt sammen med en grillfest.

Sørg naturligvis for at have et sted, hvor du har mulighed for at sætte teltet op, inden du booker det, så du ikke pludselig står der med et telt til 100 mennesker, men ikke har et sted at gøre af det.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *